|
HISTORIEN
Som vor families fødselsdag regner vi den 2. november 1852, hvor den da 19-årige præstedatter Amalie Gabrielle Jürgensen blev viet til den 30-årige præstesøn og cand. theol. Sofus Høgsbro. De to fik i årene 1853-74 femten børn, hvoraf de tre døde som spæde. Af de tolv, som blev voksne, blev de elleve gift og forældre til en 2. generation på i alt 57 kusiner og fætre, som i kraft af sammenholdet mellem de tolv søskende livet igennem havde mange indbyrdes bånd. De årligt tilbagevendende familiesammenkomster bragte også de senere generationer på nært hold af hverandre, således at en kreds på nogle hundrede af de nu ca. 1700 efterkommere af Sofus og Amalie den dag i dag har glæde af nære indbyrdes relationer.
Sofus som højskolemand, politiker, avisudgiver
I 1844 grundlagdes Rødding Højskole som den første i Danmark – og i Verden. En drivende kraft ved højskolens tilblivelse og ved udformningen af undervisningens form og indhold var Chr. Flor. Det var også Flor, som efter nogle kaotiske startår stod for ansættelsen af den da 27 årige Sofus Høgsbro som forstander. Sofus, der var født og opvokset netop i Rødding som søn af provst Hans Høxbroe, var i årene 1850-62 forstander nr. 4 på skolen.
Også Høgsbros forstandertid blev præget såvel af økonomiske kriser som af strid om ledelses-kompetencer og ikke mindst om, hvorvidt man skulle vægte det landbrugsfaglige eller dannelsen ud fra det grundtvigske livssyn højest.
Fra myndighederne krævede man, anført af undervisningsminister D.G. Monrad, som betingelse for statsstøtte til højskolerne, at disse skulle være eksamensskoler. Den unge Sofus Høgsbro gik kategorisk imod, i et brev til Flor bemærker han: ”… det er i det hele mærkeligt i hvilken Grad Folk enten vil have Skolen udelukkende grundtvigiansk eller landøkonomisk og examensmæssig, og jeg kender ingen Embedsmænd, der kan gå ind på dens nuværende plan”. *)
Høgsbro gik som Flor ind for at opretholde en balance mellem den åndelige og den praktiske dannelse, og det endte med, at den Florsk-Høgsbroske linje sejrede – dog ikke uden at efterlade bitterhed i modstandergrupperne.
Høgsbro overvandt tillige Monrads politiske forsøg på at stække ham. Eksamensfriheden og statstilskuddet blev opretholdt*).
Da han i 1858 blev valgt og i 1861 genvalgt til Rigsdagen, måtte han med tiden indse, at hans mange og lange fravær fra Rødding kostede ham autoritet og daglig føling med livet på højskolen, og i 1862 opsagde han stillingen og flyttede med familien, Amalie og de første 5 børn til København.
De mange søskende i beskedne kår
Det solide sammenhold
De årlige sammenkomster
Budstikken
|
Hvem står bag historien?
Hvad du læser her, er at betragte som et udkast, skrevet i hast af Povl Milthers (kDA).
Slægtens historie vil blive et sammenskuds arbejde af XX, YY og ZZ, som vil indsamle data og skrive et mere gennemarbejdet indlæg.
Du kan også være med, hvis du har lyst og kan acceptere, at vi redigerer din andel, så den passer ind i helheden. Henvend dig til webmaster, så finder vi ud af noget.
Hvis man har brug for mere uddybende historie, henvises til Käthe Z.S. Pedersen og John Pedersen: "Rødding Højskole 1844-1994".
|